Ansvarligt spil

Ansvarligt spil – hjælp og vejledning til at undgå spilafhængighed

Ansvarligt spil er omdrejningspunktet i den danske spillelov og vedrører både spillere og spiludbydere.

Den danske spillelovs formål er at beskytte forbrugerne ved at sikre, at spil udbydes på en ansvarlig måde, så spilafhængighed begrænses. I denne artikel sætter vi fokus på ansvarligt spil og giver råd og vejledning til at spille ansvarligt og undgå spilafhængighed.

Lad os starte med at forklare, hvad ansvarligt spil dækker over.

Hvad er ansvarligt spil?

Ansvarligt spil er et udtryk for, når en spiller har et sundt forhold til pengespil, mens det samtidig er et udtryk for, når et spilfirma udbyder spil efter Spillemyndigheden krav og vejledninger.

Hvornår en spillers forhold til pengespil kan vurderes til at være sundt, og hvornår en spiludbyder kan vurderes til at udbyde spil om penge på en ansvarlig måde, det er det store spørgsmål.

Hvornår udbydes pengespil på en ansvarlig måde?

Det vil altid være til diskussion, hvornår pengespil udbydes på en ansvarlig måde.

Det er Spillemyndighedens ansvar at fortolke den danske spillelov og kontrollere, at spilfirmaer udbyder pengespil på en ansvarlig måde. Så, hvis et spilfirma har licens til at udbyde spil i Danmark, kan man i første omgang konkludere, at spilfirmaet overholder Spillemyndighedens vejledning om ansvarligt spil. Hvis et spilfirma ikke overholder reglerne for ansvarligt spil, kan dette betyde tab af dansk spillicens.

Hvornår spiller man ansvarligt?

Man spiller ansvarligt, når pengespil ikke forårsager sociale, helbredsmæssige eller økonomiske problemer for sig selv og dem omkring sig.

Langt de fleste oplever ikke problemer med pengespil, men for nogle kan det blive et problem og udvikle sig til spilafhængighed. Spilafhængighed kaldes også for ludomani og er netop når, pengespil forårsager én sociale, helbredsmæssige eller økonomiske problemer.

Hvad er ludomani?

Ludomani er spilafhængighed og kan ramme alle.

Hvorfor nogle udvikler ludomani, og andre ikke gør, findes der ikke en entydig forklaring på. Ifølge ludomani.dk kan visse faktorer dog spille ind:

  • Sociale faktorer: Dette kan f.eks. være venner eller familiens indflydelse.
  • Individuelle faktorer: Dette kan være éns personlighed, biokemi og psykisk tilstand.
  • Ydre påvirksning: Dette kan f.eks. være spilreklamer
  • Arvelige forhold: Dette kan være genetiske forhold.

Når man lider af ludomani, har man svært ved at styre sin spilletrang, selvom man ved, at man ikke burde spille på grund sociale og økonomiske forpligtelser samt helbredsmæssige problemer. Ludomani karakteriseres af verdenssundhedsorganisationen WHO sådan her:

Hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, der dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.

Det er dette, Spillemyndigheden forsøger at begrænse med sin fortolkning af den danske spillelov og sine retningslinjer for ansvarligt spil. Retningslinjer for ansvarligt spil er skabt for at skabe et sikkert og sundt spilmiljø hos de danske spillesider, og de er i dag en del af lovgivningen og kravet for at tilbyde pengespil i Danmark. Der findes der visse tiltag fra Spillemyndigheden, som spillere direkte kan drage nytte af.

Her får du 5 tiltag fra Spillemyndigheden om ansvarligt spil, som du kan drage nytte af.

5 tiltag, der direkte kan hjælpe med at undgå spilafhængighed

Det er Spillemyndighedens opgave at lave tiltag om ansvarligt spil, som spillere både direkte og indirekte kan drage nytte af. Her får du 10 tiltag, der direkte kan hjælpe dig med at undgå spilafhængighed.

1. Du kan udelukke dig selv fra spil

Hvis du ikke gider at spille hos en spiludbyder længere, har du mulighed for at udelukke dig selv fra spillesiden. Hos alle spillesider med dansk licens har du mulighed for at udelukke dig selv i 24 timer, i 30 dage eller lukke din konto helt (kan først åbne igen efter et år).

2. Bloker dig selv fra at spille hos rofus.nu

Hos rofus.nu, Spille­myndig­hedens register over frivilligt udelukkede spillere, har du mulighed for at udelukke dig selv fra at spille hos samtlige spillesider med dansk spillicens. Hos rofus.nu har du mulighed for at udelukke dig fra at spille i 24 timer, 1 måned,3 måneder, 6 måneder og for altid.

3. Spillemyndighedens mærke

Spillemyndighedens mærke hos en spiludbyder er din garanti for, at den specifikke spiludbyder overholder Spillemyndighedens regler for ansvarligt spil. Du har derfor mulighed for at kigge efter mærket, når du besøger en ny spilleside.

4. Du kan begrænse din indbetaling hos en spilleside

En spiludbyder skal bede en spiller om at sætte en grænse for indbetaling, når vedkommende opretter konto. Dette var engang blot en mulighed for spilleren, men i dag er det en del af retningslinjerne for ansvarligt spil.

Dette giver dig en god chance for at tænke dig en ekstra gang om, inden du begynder at spille. Hvor meget vil du tillade dig selv at tabe? Når du begynder at spille, er det en god idé at tænke på de indbetalte penge som allerede tabte penge. Det er ikke penge, du investerer, så du kan vinde flere penge. Sæt derfor grænsen for indbetaling til et beløb, du vil tillade dig selv at tabe.

5. Brug software til at blokere dig fra bestemt indhold på nettet

Der findes i dag bestemt software, der kan blokere adgang til indhold fra bestemte hjemmesider. Såfremt du ønsker at afskære dig fuldstændig fra hjemmesider, der omhandler spil, har du mulighed for at benytte dig af software såsom GamBlock, Net Nanny og Betfilter, som blokerer din adgang til hjemmesider med indhold om pengespil.

Lider du af ludomani?

Hvis du lider af ludomani, er det første skridt at erkende det overfor dig selv. Det kan dog være svært at forstå og genkende tegnene på ludomani, når man er opslugt af at spille. Brug nedenstående spørgsmål til at vurdere om du lider af ludomani:

  1. Er det svært at stoppe med at spille, når du har tabt?
  2. Forsøger du at vinde tabte penge tilbage?
  3. Er det nødvendigt for dig at gamble med store summer penge for at være “underholdt”?
  4. Skammer du dig over dit forbrug på pengespil?
  5. Spiller du, selvom det giver dig finansielle problemer?
  6. Oplever du sociale eller helbredsmæssige problemer såsom stress og angst ved at spille?
  7. Føler du selv, at du har et spilleproblem?

Som ludoman vil du først og fremmest have svært ved at styre din spilletrang. Selvom du af den ene eller anden grund burde stoppe, spiller du videre. Derudover vil du som ludoman også skamme dig over dit forbrug på gambling og vil højst sandsynligt lyve om det over for dine venner og familie.

Hvis du kender dig selv og dit spilmønster med ovenstående spørgsmål om ludomani, bør du kontakte stopspillet.dk, som er Spillemyndighedens hjælplinje for spilafhængighed.

Hjælp og vejledning om ludomani hos stopspillet.dk

Hvis du lider af ludomani, kan du få hjælp hos stopspillet.dk, som Spillemyndighedens hjælpelinje. Stopspillet.dk er for alle, der har brug for råd og vejledning om ansvarligt spil og ludomani.

Stopspillets professionelle rådgivere, som er udannet til at give råd og vejledning om spilafhængighed, kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder du har for behandling, og hvordan du kommer videre.

Du kan kontakte stopspillet.dk over chat eller ringe direkte på 70 22 28 25.

Vi håber, at vores artikel om ansvarligt spil hjalp dig med at forstå betydning af ansvarligt spil, og hvordan du kan søge om hjælp, hvis du lider af ludomani.